Stofskifte Retreat med navne (Instagram-opslag (kvadratisk))-2Et 4 dags stofskifte retreat, hvor du får livsforandrende læring og inspiration til, hvad du selv kan gøre for at genvinde balancen i dit stofskifte, så du får energien og velværet tilbage. 

Du får viden om, hvordan du bedst tilrettelægger din kost og du lærer afstresningsteknikker i form af meditation og yoga, som er målrettet til stofskifteproblemer. Det bliver en god blanding af teori og praksis og vi gør det enkelt og overskueligt. Du går hjem med en personlig handleplan, så du ved præcist, hvad du skal gøre, når du kommer hjem.

Det er med andre ord en praksisnær retreat, hvor du lærer masser af hverdags hacks, som kan bringe dit stofskifte i bedre balance og forbedre din livskvalitet markant.

Jeg holder dette retreat i samarbejde med skønne Pernille Bülow, som har PernilleB Yoga. Pernille er bla. uddannet indenfor Yin Yoga, Yinpower og traumesensitiv yoga. Du kan finde Pernille her

Der vil blive lagt vægt på, at yogaen bliver tilpasset din krop. Du vil blive passende udfordret, uanset hvad dit udgangspunkt er. Erfaring med yoga er ikke en forudsætning. 

Special guest star er Jane Pedersen. På retreatet vil Jane lære dig, hvordan du i praksis  laver mad ud fra den autoimmune stenalderkost (AIP). Alle får mulighed for at komme i køkkenet og lære at lave både morgenmad, frokost og aftensmad. Alle opskrifter stammer fra kurset Find din personlige stofskiftekost og som bonus, får du gratis adgang til dette kursusmateriale, når du tilmelder dig retreatet. Du lærer således masser af praktiske tips og tricks til at spise dig til et bedre stofskifte.

Dette retreat er for dig, der:

  • føler dig drænet og træt.
  • har eller har haft meget stress i dit liv.
  • husker dårligt og har svært ved at koncentrere dig.
  • har ondt i muskler og led.
  • længes efter en hverdag uden humørsvingninger og dårlig søvn.
  • har prøvet mange ting, men endnu ikke fået styr på dit stofskifte og derfor kæmper med symptomer som ´tåget´ hjerne, vægtproblemer (for lidt eller for meget), ømhed i muskler og led, hårtab mm.
  • har lyst til – i et trygt rum – at lære effektive teknikker og få ny teoretisk viden.
  • interesserer dig for at få styr på dit stofskifte ved hjælp af naturlige metoder, som adresserer årsagen til at dit stofskifte er kommet ud af balance.
  • gerne vil have kærlig hjælp til at få startet på nye gode vaner, som kan hjælpe dit stofskifte tilbage i balance
  • ønsker at tage ansvar for din egen sundhed og få magten over den tilbage.

Det kan du forvente at få ud af retreatet:

  • guidelines til hvordan du kan bruge kosten til at få mere balance i dit stofskifte og i din krop.
  • en kick-start til at finde den kost, som er optimal for dig (på retreatet vil der udelukkende blivet serveret mad fra eliminationsdiæten baseret på AIP)
  • enkle og blide yogaøvelser, som er målrettet en træt og udfordret krop.
  • meditations- og åndedrætsteknikker, som kan hjælpe dit med at få ro på dit nervesystem.
  • en masse af hverdags hack, som kan hjælpe dit stofskifte tilbage i balance – vi gør det enkelt og let, så det er lige til at anvende i hverdagen.
  • en personlig plan for hvad du kan gøre for at hjælpe dit stofskifte tilbage i balance, når du kommer hjem.

Vi fokuserer på kost og afstresningsteknikker, fordi de har vist sig at være de vigtigste områder i den naturlige behandling af stofskifteproblemer.

Den rigtige kost er helt afgørende for, at du kan få styr på dit stofskifte. Din krop har nemlig brug for positiv særbehandling, når dit stofskifte er ude af balance. Det er derfor vigtigt, at du spiser en kost, der er sprængfyldt med næringsstoffer og fri for fødevarer og tilsætningsstoffer, som spænder ben for dit stofskifte. På retreatet lærer du, hvordan du kan bruge kosten til at genvinde balancen i dit stofskifte. Der findes nemlig et hav af forskellige kosttyper og kostråd, og det er svært at finde hoved og hale i disse. Jeg vil fortælle hvilken kost, som er mest optimal i forhold til stofskifteproblemer og du kommer i praksis i gang med at finde den kost, som er den optimale for dig. Retreatet vil være en kick-start til at finde den kost, som er optimal for dig (på retreatet vil der nemlig udelukkende blivet serveret mad fra eliminationsdiæten baseret på AIP). 

Stress ødelægger stofskiftet og er for de fleste en af hovedårsagerne til, at stofskiftet er kommet ud af balance. Der er mange grunde til, at stress har så stor betydning for stofskiftet:

  • Stress reducerer dannelsen af det aktive stofskiftehormon T3 og fremmer dannelsen af det inaktive reverse T3
  • Kroppens produktion af stresshormoner forbruger næringsstoffer, som er essentielle for stofskiftet.
  • Stress ødelægger tarmfloraen, som er afgørende for omdannelsen af T4 til T3 og for et velfungerende immunforsvar
  • Stress øger utætheden af tarmen, som er central for de autoimmune stofskiftesygdomme (Hashimotos og Graves) 

Yoga, meditation og åndedrætsøvelser er effektive teknikker til at håndtere og reducere stress. På retreatet lærer du enkle, men effektive øvelser, som du let kan bruge, når du kommer hjem.

Retreatet bygger på veldokumenteret viden, som du kan læse mere om i bøgerne Få styr på dit stofskifte og Balance i Stofskiftet.

Forestil dig – hvor dejligt det vil være – når du har fået viden og inspiration, der kan hjælpe dig til:

  • at bruge kosten, meditation og yoga til at reducere eller helt fjerne dine “gamle” stofskiftesymptomer – så som træthed, depression/angst, hårtab, ømme led og muskler
  • at tabe overflødige kilo
  • at give dig nye vaner, som vil bevare din sundhed fremover og forebygge især de sygdomme, som hænger sammen med ubalancer i stofskiftet, fx osteoporose, kronisk leddegigt, depression, hjerte- og karsygdomme
  • at få magten over dit helbred tilbage

BONUSForside guiden Find din personlige stofskiftekost_Guide_Forside

Du får gratis adgang til det populære online kursus Find din personlige stofskiftekost. Det har en værdi på 1.499 kr.

Dette kursus indeholder kostplaner og opskrifter til en måned. Kostplanen er baseret på den såkaldte autoimmune palæokost.

Opskrifterne, som vi bruger i madlavningen på retreatet, stammer alle derfra.

 


 PROGRAM FOR RETREATET

Alle har mulighed for at komme i køkkenet og lære den praktiske side af at lave stofskiftevenlig mad – både morgenmad, frokost og aftensmad.

Torsdag

  • Ankost og Indkvartering
  • Velkomst og introduktion, inklusive velkomstsnack
  • Blid aftenyoga

Fredag  
Dagens tema er STOFSKIFTEKOST

  • Morgenyoga
  • Sådan spiser du dig til et bedre stofskifte – teori
  • Frokost
  • Sådan spiser du dig til et bedre stofskifte – mere teori
  • Yoga
  • Aftensmad
  • Godnat yoga

Lørdag
Dagens tema er RO PÅ

  • Morgenyoga
  • Derfor er stress så ødelæggende for dit stofskifte – teori
  • Frokost
  • Meditation, åndedrætsteknikker og tapping – teori & praksis
  • Yoga og meditation
  • Walk and talk
  • Aftensmad
  • Godnat yoga

Søndag
Dagens tema er LAV DIN EGEN HANDLEPLAN

  • Morgenyoga
  • Sådan opbygger du din egen handleplan og finder motivationen til at implementere nye vaner
  • Personlig reflektion og udarbejdelse af handleplan
  • Check ud af værelset
  • Frokost
  • Yoga
  • Opsummering og evaluering
  • Tak for denne gang :-)

Det praktiske:

Det afholdes i smukke omgivelser i Bisserup (Vestsjælland) fra torsdag d. 17.11 kl. 18.30 til søndag d. 20.11 kl. 15.30. Det er inklusive fuld forplejning.

Du skal medbringe din egen yogamåtte + et tæppe.

Pris alt inklusive: 6.000 kr. pr. person. Du bor i delt dobbeltværelse med en anden – der er 2 enkeltsenge og I har eget bad og toilet.
Ja tak, jeg vil gerne med på holdet.

Tag en veninde med og få 1000 kr. i rabat: Pris alt inklusive for 2 personer: 11.000 kr. I bor i delt dobbeltværelse – der er 2 enkeltsenge og I har eget bad og toilet.
Ja tak, vi vil gerne med på holdet.

Jeg ønsker enkeltværelse: Pris alt inklusive 7500 kr. pr. person. Du bor i eget værelse og har eget bad og toilet.
Ja tak, jeg vil gerne med på holdet.

Det er muligt at betale i 2 eller 3 rater. Første rate betaler du ved tilmelding og anden og tredje rate betaler du efter henholdsvis 1 og 2 måneder.

 

 

 


  1. Katja,

    Jeg har mulighed for at bo i nærheden kan logi derfor trækkes fra?

    • Kære Katja,

      Det kan jeg desværre ikke svare på lige nu, men jeg vil gerne vende tilbage til dig lidt senere.

      Mange hilsner
      Inger

  2. Bente Riis-Hansen,

    Kære Inger. Vil virkelig gerne deltage, men:
    Jeg har MCS ( mangeartet kemisk duftintolerance) og jeg kan ikke tåle parfumeduft ( både ren parfume og parfume tilsat feks creme, makeup vaskepulver, håndsæbe).
    Derudover er jeg glutensensitive og spiser derfor glutenfrit.
    Er det muligt, at lave et duftfrit miljø og hvordan ef det med kosten.

    • Kære Bente,

      Tak for interessen, dejligt at du har lyst til at deltage :-) Vi serverer kun glutenfri mad på retreatet, men jeg kan jo desværre ikke kontrollere duftene.

      Mange hilsner
      Inger

  3. Line,

    Hej Inger
    Det lyder virkelig spændende. Kan man se billeder af stedet og værelserne?
    På forhånd tak.
    Mvh Line

  4. Gitte Bjerregaard Mathiesen,

    Hej Inger
    Det hele lyder fantastisk og netop lige for mig med traumeudløst Hashimoto, Sarkoidose og ikke i stand til at omdanne T4 til T3 og derfor er liothyonin behandlet…. øøøv at jeg ikke kan deltage den forlængede weekend. Endelig vend tilbage til mig hvis lign. viser sig :)
    Tak – Bh. Gitte Bjerregaard Mathiesen

    • inger,

      Kære Gitte,

      Dejligt at du synes, det ser spændende ud ???? måske får vi mulighed for at gentage det en gang i fremtiden.

      Mange hilsner
      Inger

  5. Susanne Ritter,

    Jeg har interesse I at komme med – har allerede købt online kurset for 2 år siden men aldrig kommer igang alene.. jeg er nok bare mere motiveret til at lære i en gruppe. Jeg er ved at se på fly da jeg ikke bor i DK. Hvilken dag er sidste dag for anmeldelse ?
    Mange tak
    De bedste hilsener fra Basel
    Susanne Ritter

    • inger,

      Kære Susanne,

      Du skal være meget velkommen. Og ja, retreatet vil give dig en super god kick-start til nye sunde kostvaner og mange andre gode ting. Der har været mange interesserede, men vi har endnu ikke nok tilmeldinger til, at det kan løbe rundt. Vi skal træffe en beslutning om, hvorvidt vi gennemfører retreatet i denne måned (september), da vi har mange penge ud at svømme. Hvis du er interesseret, så vil jeg derfor appellere til, at du tilmelder dig senest d. 28.9. Men vent med at booke fly til vi kan bekræfte, at vi gennemfører retreatet. Hvis vi ikke gennemfører, så tilbagebetaler vi naturligvis straks beløbet.

      De bedste hilsner
      Inger

  6. Camilla,

    Hej Inger!
    Jeg synes det lyder som et fantastisk retreat og når nu i er ærlige, vil jeg også være det! Har kigget på det mange gange men har simpelthen ikke råd til det. Synes det er en helt fair pris men kan simpelthen ikke finde dem i budgettet med de stigende priser på el, fødevarer osv. Heller ikke som afdrag.
    Håber i får tilmeldinger nok til at gennemføre????????
    Mvh.
    Camilla

    • inger,

      Mange tak for din besked Camilla. Dejligt at du synes, det ser fantastisk ud og forståeligt, at du bliver nød til at prioritere. Ja, vi håber også, at det bliver en realitet – lige nu tikker der lige så stille tilmeldinger ind, så mon ikke det lykkes.

      Alt det bedste
      Inger

  7. Anni Duvier,

    Er meget nysgerrig på kurset. Jeg tåler ikke meget wifi og tændte mobil telefoner.
    Spiser ikke kød og bor i nærheden så ville det være muligt at følge
    kurset eksternt ?

    • Kære Anni,

      Vi videofilmer det ikke, så det kan jeg ikke lige gennemskue, hvordan vi skulle kunne gøre. Har du ideer til dig, så sig endelig til.

      Mange hilsner
      Inger

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>