Stress, Personlighed og Stofskifte – De skjulte sammenhænge
Et helt nyt stofskifte retreat for kvinder, der vil forstå deres krop og sind på et dybere plan – og tage magten over deres helbred tilbage.
Er du træt af at være træt – uden at finde svaret?
Måske har du fået diagnosen højt eller lavt stofskifte. Måske går du rundt med symptomer som træthed, hjernetåge, vægtproblemer, uro, søvnbesvær, fordøjelsesproblemer eller hårtab – uden at blodprøverne forklarer det hele.
Mange kvinder lever med en krop i konstant underskud. Men hvad nu, hvis problemet ikke kun handler om dine hormoner – men også om dine indre mønstre?
Hvad handler retreatet om?
Dette retreat adresserer den kroniske, indre stress, som i mange tilfælde er en afgørende – men overset – årsag til, at stofskiftet kommer ud af balance.
Vi dykker ned i de personlighedstræk, der ifølge både forskning og erfaring ofte går igen hos kvinder med stofskifteproblemer:
• Selvopofrelse
• Overdreven arbejdsomhed
• Overansvarlighed
• Perfektionisme
• Problemer med at sige nej
• Et liv styret af andres behov
Når du lever med disse mønstre over længere tid, skaber det et konstant indre alarmberedskab. Din krop producerer stresshormoner, som over tid forstyrrer de signaler, der regulerer dit stofskifte – herunder skjoldbruskkirtlens funktion, energiomsætning, immunforsvar og hormonbalance.
Via epigenetiske mekanismer begynder dine celler at reagere på det pres, du lever under. Gener, der burde støtte din sundhed, bliver undertrykt – og gener, der fremmer inflammation og ubalance, aktiveres.
På retreatet lærer du, hvordan du kan genkende og slippe disse nedbrydende mønstre. Med viden, refleksion, mentalteknikker og kropslige øvelser får du redskaber til at skabe et indre miljø, hvor din krop igen kan begynde at hele – helt ned på celleplan.
Retreatet er for dig, der:
- Har stofskifteproblemer – diagnosticeret eller mistænkt
- Kæmper med symptomer som træthed, tågehjerne, vægtforandringer, humørsvingninger, hårtab, ledsmerter, søvnproblemer mm.
- Har prøvet meget uden tilstrækkelig effekt
- Har eller har haft meget stress i dit liv
- Har lyst til at få ny teoretisk viden og lære effektive teknikker
- Ønsker at forstå de dybereliggende årsager og tage ansvar for din egen sundhed
- Længes efter ro, afklaring og en vej videre – i et trygt fællesskab
Du behøver ikke kende til epigenetik, mentalteknikker, tapping, meditation og yoga – bare du har mod på forandring og lyst til at møde dig selv med nye øjne.
I samarbejde med Pernille Bülow fra PernilleB Yoga
Jeg holder dette retreat i samarbejde med skønne Pernille Bülow, som har PernilleB Yoga. Pernille er specialiseret i Yin Yoga, Yin power og traumesensitiv yoga. Hun guider nænsomt og tilpasser yogaen til din krop – uanset erfaring. Yogaen vil støtte dig i at finde ro i nervesystemet og få kontakt med kroppen igen.
Pernille er desuden uddannet indenfor meditation, tapping og craft psykologi. Du kan finde Pernille her.
Pernille og jeg har mange fælles interesser i form af tapping, meditation og energiarbejde. Vi elsker at arbejde sammen og har tidligere afholdt både workshops og stofskifte retreats sammen med stor succes.
Programindhold
På retreatet dykker ved ned i, hvad du selv kan gøre for at slippe den indre, kroniske stress, der spænder ben for dit stofskifte. Vi lærer dig, hvordan nervesystemet fungerer, og hvilken rolle vagusnerven spiller i den sammenhæng. Du opnår en dyb forståelse af, hvordan sindets “fabriksindstillinger” ofte styrer dit liv – uden at du nødvendigvis er bevidst om det.
Gennem yoga, meditation og åndedrætsøvelser lærer du at komme ud af sindet og ned i kroppen. Vi bruger tapping til at arbejde med dybereliggende uhensigtsmæssige mønstre, som kan stå i vejen for helbredelse. Du bliver nænsomt guidet gennem øvelser, der hjælper dig med at finde ind til accept og kærlighed til dig selv. Du får samtidig effektive metoder med hjem, som du kan bruge igen og igen.
Dag 1 – Forståelsen
• Viden: Hvorfor især kvinder får stofskifteproblemer
• Refleksion: Hvor står du lige nu?
• Praktisk: Yoga til at afstresse dit nervesystem
Dag 2 – Forbindelsen
• Viden: Stofskiftepersonligheder – hvilke mønstre genkender du?
• Viden: De skjulte sammenhænge: Sådan påvirker dine tanker og følelser dine celler og dit stofskifte
• Praktik: Tapping – arbejd med dine overbevisninger/mønstre
• Praktik: Forstå din historie og omskriv den
• Praktisk øvelser: Yoga, Meditation og åndedrætsøvelser
Dag 3 – Forandringen
• Helbred dig selv – sådan begynder du at aktivere dine sundhedsfremmende gener, som hjælper dit stofskifte tilbage i balance.
• Praktiske øvelser: Fra hovedet ned i kroppen
• Fra indsigt til handling – lav din personlige handlingsplan
• Afslutning
Du får med dig:
• En personlig plan for dit stofskifte og dit indre miljø
• Redskaber til at balancere dit nervesystem (yoga, åndedræt, meditation, tapping, refleksion)
• Yoga og bevægelse målrettet en træt, belastet krop
• En forståelse for hvordan dine indre mønstre kan ændres
Praktisk info
Retreat afholdes på Stenstruplund Kursuscenter på Fyn. Undervisningen starter fredag d. 28.11 kl. 18.30 (indtjekning kl. 17.45-18.15) og slutter søndag d. 30.11 kl. ca. 15.30.
Det er inklusiv fuld forplejning med servering af stofskiftevenlig kost (grøn og glutenfri). Du skal selv medbringe sengelinned, håndklæde, yogamåtte og et tæppe (skriv til os, hvis det er et problem).
Det er muligt at betale i 2 eller 3 rater. Første rate betaler du ved tilmelding og anden og tredje rate betaler du efter henholdsvis 1 og 2 måneder. Hvis du betaler i 3 rater, så skal du kun betale 1000 kr. nu for at sikre din plads.
Pris alt inklusive er 4900 kr. pr. person. Du bor i delt dobbeltværelse med en anden – der er 2 enkeltsenge. Der er bad og toilet på gangen.
Ja tak, jeg vil gerne med på holdet.
Jeg ønsker enkeltværelse: Pris alt inklusive er 6400 kr. pr. person. Du bor i eget værelse. Der er bad og toilet på gangen.
Ja tak, jeg vil gerne med på holdet.
Kender du måske allerede én, du gerne vil dele værelse med?
Forestil dig…
… at vågne op og mærke energi i kroppen.
… at forstå, hvorfor du har det, som du har det – og hvad du selv kan gøre.
… at få ro i nervesystemet og styrke i sindet.
… at vælge dig selv, uden dårlig samvittighed.
Det sagde deltagerne om vores Stofskifte Retreat 1.0
Vi glæder os til nogle inspirerende dage sammen med dig.
Kærlig hilsen
Pernille & Inger