Jeg gentager nu succesen og afholder denne gang retreatet i Stenstrup på Fyn

Det er et retreat, hvor du får livsforandrende læring og inspiration til, hvad du selv kan gøre for at genvinde balancen i dit stofskifte, så du får energien og velværet tilbage uanset om du har højt eller lavt stofskifte.

Du får viden om, hvordan du bedst tilrettelægger din kost, hvilke kosttilskud der kan hjælpe dig og du lærer afstresningsteknikker i form af meditation, tapping og åndedrætsøvelser, som er målrettet til stofskifteproblemer. Det bliver en god blanding af teori og praksis og vi gør det enkelt og overskueligt. Du går hjem med en personlig handleplan, så du ved præcist, hvad du skal gøre, når du kommer hjem.

Det er med andre ord en praksisnær retreat, hvor du lærer masser af hverdags hacks, som kan bringe dit stofskifte i bedre balance og forbedre din livskvalitet markant.

Dette retreat er for dig, der:

  • føler dig drænet og træt.
  • får at vide, at dine blodprøver er fine, men din krop fortæller dig noget andet
  • kæmper med humørsvingninger, uro, angst eller nedtrykthed
  • husker dårligt og har svært ved at koncentrere dig
  • sover dårligt eller vågner uoplagt
  • oplever klassiske stofskiftesymptomer som vægtproblemer, hårtab, ømme led og muskler, tågehjerne mm.
  • har prøvet meget forskelligt – men stadig ikke føler dig i balance
  • gerne vil forstå hvorfor dit stofskifte er kommet ud af balance og hvordan du kan støtte det naturligt
  • ønsker at tage ansvar for din egen sundhed og få magten over den tilbage
  • måske er du pårørende eller behandler og ønsker at kunne hjælpe bedre

Og ikke mindst. Du længes efter tid til dig selv, ro omkring dig og et sted, hvor du ikke skal forklare hele tiden.

Det kan du forvente at få ud af retreatet:

  • En forståelig gennemgang af stofskiftet
    - hvad tallene betyder, og hvorfor du kan have symptomer, selvom blodprøver er “normale”
  • Indblik i typiske årsager til stofskifteproblemer
    - bl.a. autoimmunitet (Hashimotos og Graves), stress, tarmproblemer/fordøjelse og livsstil.
  • Værktøjer til at skrue ned for stress og belastning af nervesystemet
    - fx tapping, meditation og åndedrætsøvelser.
  • Guidelines til stofskiftekost
    - hvad der typisk hjælper, hvad der ofte forværrer – og hvordan du omsætter det til helt almindelig hverdagskost. Retreatet er en kick-start til en mere optimal kost
  • Tid til fordybelse og refleksion
    - så du ikke bare hører det, men mærker det og får det omsat til DIN hverdag
  • En personlig handlingsplan
    - med de næste små, realistiske skridt, der passer til dig og dit liv

Jeg fokuserer på kost og stress, fordi de har vist sig at være de vigtigste områder i den naturlige behandling af stofskifteproblemer.

Den rigtige kost er helt afgørende for, at du kan få styr på dit stofskifte. Din krop har nemlig brug for positiv særbehandling, når dit stofskifte er ude af balance. Det er derfor vigtigt, at du spiser en kost, der er sprængfyldt med næringsstoffer og fri for fødevarer og tilsætningsstoffer, som spænder ben for dit stofskifte. På retreatet lærer du, hvordan du kan bruge kosten til at genvinde balancen i dit stofskifte. Der findes nemlig et hav af forskellige kosttyper og kostråd, og det er svært at finde hoved og hale i disse.

Stress ødelægger stofskiftet og er for de fleste en af hovedårsagerne til, at stofskiftet er kommet ud af balance. Der er mange grunde til, at stress har så stor betydning for stofskiftet:

  • Stress reducerer dannelsen af det aktive stofskiftehormon T3 og fremmer dannelsen af det inaktive reverse T3
  • Kroppens produktion af stresshormoner forbruger næringsstoffer, som er essentielle for stofskiftet.
  • Stress ødelægger tarmfloraen, som er afgørende for omdannelsen af T4 til T3 og for et velfungerende immunforsvar
  • Stress øger utætheden af tarmen, som er central for de autoimmune stofskiftesygdomme (Hashimotos og Graves) 

Tapping, meditation og åndedrætsøvelser er effektive teknikker til at håndtere og reducere den stress, som ødelægger stofskiftet. På retreatet lærer du enkle, men effektive øvelser, som du let kan bruge, når du kommer hjem.

Retreatet bygger på veldokumenteret viden, som du kan læse mere om i bøgerne Få styr på dit stofskifte og Balance i Stofskiftet.

Efter retreatet vil du: 

  • have en klar forståelse af, hvad der kan være på spil i lige præcis dit stofskifte
  • vide hvilke områder der giver mest mening at arbejde med først
  • have konkrete ideer til ændringer i kost, stress og livsstil
  • føle dig mindre alene – og mere håbefuld og handlekraftig
  • opleve, at der faktisk er noget, du selv kan gøre
  • have viden til at tabe overflødige kilo
  • kunne implementere nye vaner, som vil bevare din sundhed fremover og forebygge især de sygdomme, som hænger sammen med ubalancer i stofskiftet, fx osteoporose, kronisk leddegigt, depression, hjerte- og karsygdomme
  • få magten over dit helbred tilbage

BONUSForside guiden Find din personlige stofskiftekost_Guide_Forside

Du får gratis adgang til det populære online kursus Find din personlige stofskiftekost. Det har en værdi på 1.499 kr.

Dette kursus indeholder kostplaner og opskrifter til en måned. Kostplanen er baseret på den såkaldte autoimmune palæokost.

Det siger tidligere deltagere om retreatet:

Skærmbillede 2024-10-26 kl. 14.22.35


 

PROGRAM FOR RETREATET

Fredag  

  • Ankost og Indkvartering
  • Velkomst og introduktion
  • Godnat øvelser

Lørdag

Dagens tema er FORSTÅELSE, ÅRSAGER OG RO PÅ 

  • Stofskiftet i øjenhøjde

    • Hvad betyder TSH, T3, T4, antistoffer m.m.?

    • Hvorfor kan du have det elendigt, selvom dine tal er “indenfor normalen”?

  • Årsager til stofskifteproblemer

    • Autoimmunitet (Hashimotos, Graves) i praksis

    • Stress, tarmsundhed, næringsmangler og andre typiske “skurke”

  • Stofskifte & stress

    • Hvordan stress påvirker hormoner og stofskifte

    • Enkle øvelser til at berolige nervesystemet

  • Tid til spørgsmål og uformelle samtaler

  • Rolig aften med mulighed for reflektion, stilhed eller fælles hygge

Søndag

Dagens tema er STOFSKIFTEKOST, KOSTTILSKUD OG DIN PERSONLIGE HANDLINGSPLAN

  • Stofskiftekost i hverdagen

    • Guidelines til den rigtige stofskiftekost

    • Blodsukker, inflammation og hormoner

    • Sådan finder du din peronlige stofskiftekost
    • Inspiration til måltider, der fungerer i en almindelig hverdag

  • Kosttilskud som støtte

    • Hvilke kan være relevante ved lavt/højt stofskifte, autoimmunitet, søvn og stress?

    • Hvordan undgår du at ende med et helt “kosttilskuds-projekt”?

  • Din personlige handlingsplan

    • Hvad vil du starte med?

    • Hvad skal være dine første 2–3 små skridt, når du kommer hjem?

  • Afrunding, spørgsmål og fælles farvel

    • Kort afsluttende øvelse, der samler weekenden

Programmet er vejledende og der kan ske ændringer.


Det praktiske:

Vi afholder retreatet i smukke omgivelser på kursusstedet Stenstruplund. Vi starter vi fredag d. 13.3 kl. 19 og slutter søndag d. 15.3 ca. kl. 16.00. Retreatet er inklusiv fuld forplejning med servering af stofskiftevenlig kost (grøn palæokost, som er gluten- og mælkefri). Du skal selv medbringe sengelinned og håndklæde.

Det er muligt at betale i 2 eller 3 rater. Første rate (1000 kr.) betaler du ved tilmelding og anden og tredje rate betaler du efter henholdsvis 1 og 2 måneder. 

Pris alt inklusive er 4.250 kr. pr. person. Du bor i delt dobbeltværelse med en anden – der er enkeltsenge. Du deler deler bad/toilet.
Ja tak, jeg vil gerne med på holdet.

Jeg ønsker enkeltværelse: Pris alt inklusive er 5.400 kr. pr. person. Du bor i eget værelse og deler bad/toilet.
Ja tak, jeg vil gerne med på holdet.

 

 

 


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>